Socialforsorg

Ingen klager over ældrepleje i Hjørring Kommune

Der er ikke noget at klage over i ældreplejen i Hjørring Kommune.

I hvert tilfælde har kun én læser reageret på NORDJYSKES opfordring til at skrive til os, hvis der var tilfredshed eller utilfredshed med hjemmehjælperne her i kommunen. Vi har altså hverken modtaget klager eller anonyme henvendelser - og det må absolut været et godt tegn. I forbindelse med skandalerne i hjemmeplejen i København Kommune, beskrev vi her i NORDJYSKE, hvad forvaltningen her gør for at gøre hjemmeplejen endnu bedre. Én enkelt læser har siden skrevet til os, nemlig en ansat i hjemmeplejen. Hun understreger, at sådan som hjemmehjælperen arbejder i København, gør man ikke i Hjørring. Kommunens ældrechef, Leif Johannes Jensen, har tidligere sagt, at han ikke tror, at hjemmehjælperne i Hjørring Kommune kunne finde på at snyde borgerne. Skandalen i København bruges nu i plejen i Hjørring Kommune til at diskutere etik og holdninger. Tidligere artikel Tidligere artikel