Musik

Ingen koncert med På Slaget 12

Kun 80 ville til koncert på Knivholt

FREDERIKSHAVN:Koncerten med På Slaget 12, der skulle have fundet sted på lørdag 12. oktober, bliver ikke til noget. Der var lagt op til en stor fest på Knivholt med spisning for 250 gæster og opvarmningsmusik med det lokale band Firebirds, inden På Slaget 12 skulle på scenen. I en pressemeddelelse skriver MN Music i Århus, der er agent for gruppen, at koncerten er aflyst, da arrangøren ikke har overholdt kontraktens betingelser. Bureauet fralægger sig ethvert ansvar. Koncertarrangøren, Henrik Simonsen fra HS Music i Hjørring, oplyser, at da han modtog kontrakten, var der tilføjet en betingelse om, at halvdelen af indtægterne ved koncerten skulle betales ved kontraktens underskrivelse. Han havde en aftale med en person, der ville låne ham pengene, men vedkommende har ikke været til at komme i kontakt med, og nu er fristen udløbet. Henrik Simonsen ville under alle omstændigheder have været nødt til at aflyse. Der har kun meldt sig 80 til arrangementet. For at det kunne hænge sammen økonomisk, skulle der have været omkring 1000 gæster på Knivholt. Han er allerede i gang med at sende checks tilbage til de 80, der har forudbetalt deres billet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst