Ingen maleriudstilling søndag

NØRAGER:Som en undtagelse vil den netop indledte nye kunstudstilling i Kig Ind ikke være tilgængelig for publikum søndag 20. august. Udstillingen er undtagelsesvis lukket grundet et andet arrangement i kultur- og medborgerhusets festsal. Nuværende udstiller i Kig Ind er billedkunstneren Mona Thy fra Vejle, der søndag 13. august havde fernisering på sine billeder for interesserede.