Mariagerfjord

Ingen musik efter midnat

Nyt støjudspil både strammer op - og belønner for god lydopførsel

Ingen musik efter midnat. Og I må kun spille en enkelt aften. Enten fredag eller lørdag. Sådan lyder beskeden til ikke mindst amerikanerbiltræffet US Car Camp, som lægger beslag på Fruerlundparken hele sidste uge af juli. Den voksende skare af bilglade deltagere, som har ry for at feste igennem, kommer til at skrue ned for musikblusset og glemme alt om overdans, ifald de nye støjregler gennemføres, sådan som Mariagerfjord Kommune lægger op til. Det er slut med musikarrangementer over flere dage. Fremover hedder raccepten ét arrangement om ugen - og kun af en dags varighed. Så kan arrangører som US Car Camp vælge, om det skal foregå fredag eller lørdag fra middag til midnat. Eller man foretrækker en hverdag fra klokken 12 til 22. Bent Mejlstrup, talsmand for en gruppe sommerhusejere, har betegnet amerikanerbiltræffet som en "festival", netop fordi den er vokset til syv dage. - Men Fruerlundparken får aldrig ikke plads til festivaler, fastslår Preben Christensen (S), formand for udvalget for teknik og miljø.

Forsiden