Ingen overraskelser på varmeregningen

Trods de seneste måneders kulde var 2002 varmere end 2001

Naturvidenskab 14. januar 2003 07:00

AALBORG: Selvom de fleste af os nok har skruet lidt ekstra op for varmen den seneste bidende kolde tid, så skal vi ikke frygte, at måleren har spænet derud af og nu følges af en stor efterregning. - Nej, det skulle der ikke umiddelbart være nogen grund til, siger Benny Rinfeldt fra Fjernvarmeforsyningen. - Oktober og november har været koldere end sidste år, men som helhed var 2002 varmere end 2001, forklarer Benny Rinfeldt. Oktober i 2002 var faktisk hele 66 procent koldere end oktober 2001. November var kun 7,5 procent koldere i 2002. Til gengæld var september en hel del varmere, faktisk var september både varm, tør og solrig. Gennemsnitstemperaturen for september var 14,5 grader og det er næsten to grader over normalen. Så der blev sandsynligvis sparet lidt varme i september, som vi så fik god brug for i oktober og november. December var stort set lige så kold, som den plejer at være. I oktober 2002 var gennemsnitstemperaturen, ifølge Danmarks Meterologiske Institut kun 7 grader, mens den året før slog varmerekord med 12,1 grader - normaltemperaturen er 9,1 grader. I november lå gennemsnittet i 2002 på 4,2 grader. I 2001 på 5,2 grader (normal: 4,7 grader). December i 2002 bød på 0,1 grader i gennemsnit, mens 2001 lå på 0,6 grader (normal 1,6 grader). Kort sagt så var det koldt sidst på året i 2002, men varmere de fleste af årets øvrige måneder. - Hvis man kigger på graddagetallene, så ser vi, at der i 2001 var 3967 graddage, mens der i 2002 var 3759, siger Benny Rinfeldt. Graddagetallet regnes ud med en bestemt formel, som kort sagt betyder, at jo koldere det er, jo højere er graddagetallet. For eksempel var graddagetallet for oktober 2002 412,1, mens det året før var 248,4.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...