Ingen panik trods underskud

}ÅRSMØDE: Der var ingen panik hos kasserer Ole Iversen selv om han på Skovsgård Boldblubs generalforsamling måtte fremlægge et regnskab med et underskud på 15.000 kr. - Ekstra udgifter i 2004 til bl.a. udskiftning af bander, og ingen indtægt ved afholdelse af messe - som kommer igen næste år - har medført, at de seneste tre års overskud er brugt, men det bliver bedre igen, var Ole Iversens kommentar. Formand Flemming Beck sagde, at 2004 var absolut godkendt rent sportsligt: Oprykning til serie 4 efter èn sæson i serie 5, og fortsat et hold i serie 5. Og med ny aftale med træner Sonny Bruun, er der optimisme forud for den ny sæson. Festdagen i august gav 23.000 kr. Arrangemenetet gentages i uge 31 i år. - Opgaver i forbindelse med foreningers større fester og arrangementer, er opgaver der har givet klingende mønt i kassen. Og det er opgaver, vi er klar til at påtage os når lejlighed byder sig, sagde Flemming Beck. Poul Jensen, berettede om klubbens yngste medlemmer, der deltager med 7 mands hold, og Ole Iversen om ungdommen med 11 mands hold, der kører i samarbejde med ØHIK. Ny i bestyrelsen er Niels Olsson, der afløser Jonni Larsen Kjær