Ingen penge til legeplads

Hornum 9. september 2002 08:00

Kulturudvalget har ikke penge i kassen til at støtte en legeplads ved Hornum Skole i dette budgetår. Det blev slået fast på et møde i kulturudvalget forleden, hvor medlemmerne behandlede en ansøgning fra skolen om støtte til en legeplads. - Pengene er der ikke i år, men vi tager ansøgningen op i næste budgetår, lover udvalgsformand Jan Dyregaard (V). Tidligere har Aars Skole og Østermarkskolen ekstraordinært hver fået 70.000 kroner til at etablere legepladser. Samtidig har udvalget dog benyttet lejligheden til at understrege, at vedligeholdelsen af legepladserne påhviler institutionerne selv.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...