Poulstrup

Ingen præmie men flotte ord

POULSTRUP:Det blev ikke til nogen præmie, men masser af flotte ord til Charlotte Dybro fra Vrejlev-Hæstrup Skole, da hun i går var i København for at dyste om at blive danmarksmester i at læse H. C. Andersen højt. Dommerpanelet kaldte hendes oplæsning for fantastisk kompetent og sagde, at hun havde stor indføling med "Toppen", som var det H. C. Andersen-stykke, hun læste op. Charlotte Dybro tog hele dagen som en oplevelse, da hun fik set Strøget, Tivoli og Rundetårn for første gang i sit liv.