Aså

Ingen ræs i regn

Rekord-deltagelse til scooter-træf, men aflyst efter et par timer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var rekorddeltagelse til scooter-træf med 85 unge, men regnen stoppede det.

Søndagens scootertræf ved Brønderslev Ungdomsskole varede kun et par timer på grund af et regnskyl. - Trods vejrudsigten var der helt fantastisk mange deltagere - det endte med ny rekord på 85 deltagere. De var niende scootertræf, smiler Per D. Kristensen, der arrangerer. Nordens Allé spærres af, så de unge fart-ivrige ræsere kan fyre deres maskiner af. En gruppe unge fra Asaa og Dronninglund er også ved at være fast inventar til ungdomsskolens træf. - Dét er noget ved - en fed idé. I stedet for at køre på landevejen, siger Jonas Hansen, Dronninglund. Han er 17 år, ved at uddanne sig til mekaniker og har deltaget i Brønderslev tre gange. Et lig kan køre 110 - Her kan man vise dét, man har lavet, tilføjer kammeraten Kasper Nielsen. De skruer og bakser med motorerne i deres fritid. - Vi bruger nok to-tre timer hver dag, fortæller de. Og så tilføjer de, at det meste ligger i cylinderen. - Man kan stramme koblingen, indstille benzinmængden og stille på karburatorens, forklarer Jonas. Han har både sin flotte, hjemmelavede Honda med og et 'lig' af en scooter. - Men den kan køre 110 km i timen - Hondaen højst 65, smiler Jonas. Lidt stærkere går det i familien Christensen fra Harken. Far Emil er ved at skrue på en 25 hestes maskine. - Den når 130 km i timen i udgangsfart - på ca. syv sekunder. Han er sponsor, mekaniker og far til Mathias og Rene, der har kørt i tre-fem år. Goud udrustet - Alene accelerationen får adrenalinet til at løbe i kroppen, forklarer de. 15-årige Mathias har været oppe på 120 km/t, mens storebror Rene har været på 150 km/t på længere baner. Brødrene har både nakkekrave, kraftig styrthjelm, specielle støvler og en godt polstret læder-heldragt på. Lidt derfra står gæsterne fra Holstebro med en lige så lav maskine, der har ekstra bredt bagdæk og ekstra udstødning. - Den har 50 heste og en udgangsfart på 140, men den kan sagtens køre 160 km i timen. Forleden kørte vi 201 meter på 7,2 sekunder, fortæller Jakob Bæk, der er med i Brønderslev for anden gang. Ikke noget at sige til, at arrangøren er lidt bekymret for asfalten.