Ingen rengøring i morgen

Ældreforhold 8. september 2002 08:00

AALBORG: Nullermændene hos cirka 400 ældre i Aalborg Kommune får i morgen lov til at blive liggende. 160 fastansatte kommunale rengøringsassistenter under ældreplejen aktionerer i morgen mod budgetforslaget for 2003, og der vil derfor ikke blive gjort rent hos de ældre. Rengøringsassistenterne mødes i morgen tidlig hos FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte), og klokken 10 samles deltagerne i aktionen på Gammeltorv. - Vi protesterer mod forslaget om nedskæringer, som vil betyde, at 40 rengøringsassistenter ud af 160 skal fyres. Vi håber meget, at de ældre vil bakke op om vores aktion, og de er velkomne til at møde op på Gammeltorv, siger rengøringsassistent Ellen Christensen på vegne af de aktionerende. Tirsdag skulle rengøringsarbejdet hos de ældre igen foregå som normalt. smut

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...