Ingen ret for forening?

Den aldeles fredelige og lovlige forening ”Stop islamiseringen af Danmark” (SIAD) må ikke benytte sig af sin grundlovssikrede ret til ubevæbnet at demonstrere for sine synspunkter!

Den skandaløse og helt uacceptable besked kommer fra politiet og nu senest fra justitsminister Lene Espersen. Dermed bryder politiet og vores justitsminister grundloven! Sidstnævnte behøver vi heldigvis ikke at overbevise om sit lovbrud, for hun indrømmer det klart i et svarbrev til formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (Dansk Folkeparti), som heldigvis har boret dybt i denne betændte sag. Ifølge grundloven har vi selvfølgelig ret til at demonstrere. Der står nemlig i paragraf 79: ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.” Bemærk ordlyden” af dem” i sidste linie. Ordet ”dem” er et henførende stedord, som fører tilbage til ordet ”forsamlinger”. Forsamlinger kan altså kun forbydes, når man frygter at en sådan forsamling vil optræde aggressivt. Det frygter man ikke, at SIAD vil. Alligevel forbydes vi at demonstrere. Og hvorfor? Fordi myndighederne er bange for en gentagelse af den aggressive og voldelige reaktion, som muslimerne udviste de få gange, vi tidligere fik lov at demonstrere. De tør simpelthen ikke gribe ind overfor disse uromagere og tvinge dem til både at få kendskab til og underkaste sig grundloven, ligesom alle vi andre må. Vi er der nu allerede, at grundloven - p.g.a. myndighedernes frygt for muslimerne - er sat ud af kraft, foreløbig i de tre store ghettoområder, på Nørrebro, i Vollsmose og i Gellerup. Og det på trods af at der i grundlovens paragraf 1 klart og tydeligt står: ”Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”. Det er trist, at man alligevel pørge--sig selv:-hvilkerrderafCDanmarks Rige bliver svigtet næste gang? Muslimerne er allerede så mange i antal, at landets øverste myndighed ikke tør håndhæve grundloven overfor dem, fordi de opfattes som alt for farlige at komme i konflikt med. ”Nå, men så kommer der vel heller ikke flere af dem ind i landet fremover, når I nu ikke kan styre dem, I allerede har givet lov til at bo?” kunne man jo så passende spørge myndighederne. Skulle deres svar være i overensstemmelse med sandheden, så ville de være nødt til at sige omtrent sådan: ”Jo, det er faktisk meningen, at der hvert år fortsat skal komme flere og flere ind i landet. Og kommer der et regerings skifte, så vil det komme til at gå rigtig stærkt med at få Danmark fyldt op med muslimer! I begge tilfælde vil der i hvert fald komme mere islam i Danmark fremover, og mindre grundlov og demokrati”. Det følgende er et direkte citat fra justitsminister Lene Espersens svarbrev til Peter Skaarup: ”Som det fremgår af bestemmelsens 3.pkt., kan der nedlægges forbud mod forsamlinger under åben himmel, når der AF DEM kan befrygte s fare for den offentlige fred. Det er - med henvisning til ordlyden af grundlovens paragraf 79,3. pkt. - almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at det er en forudsætning for at nedlægge forbud af hensyn til den offentlige fred, at faren herfor udgår fra forsamlingen selv. Hvis faren udgår fra udenforstående, kan der således ikke nedlægges forbud efter grundlovens paragraf 79, 3. pkt., jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), Peter Germer, Statsforfatningsret og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, Menneskerettigheder ” Alligevel er det jo så lige nøjagtig det, fru Lene Espersen har gjort. Hun har fixet det ved at lade det indgå under en ”nødretlov”, som hun i hast har fået lavet, og med den i hånden påberåber hun sig ret til at bryde grundloven. Den ret har hun selvfølgelig ikke, men faktisk er der alligevel noget god( i hendes febrilske påfund: For ”nødretlov”, hvad siger det ord? At vi her i Danmark er havnet i en nødsituation. Politikerne har godt nok selv fremkaldt den, men det bliver nøden ikke mindre af. Vi er i nød, ligesom vi var under besættelsen, og derfor er vi - ligesom vi var dengang - nødt til at lave ”nødret”. Tak for det ord, fru Lene Espersen! Du gjorde det meget klart for os danskere, hvad det er I politikere har bragt os ud i! Efter et foredrag af Ralf Pittelkow for nylig, fik jeg lejlighed til at spørge ham, om han ikke syntes det ville være demokratisk rigtigt, at den danske befolkning blev spurgt ved en folkeafstemning, om den overhovedet ønskede den fortsatte indvandring, med den deraf voksende trussel mod vores samfund til følge. Det mente Ralf Pittelkow ville være en dårlig ide, fordi en folkeafstemning ville skabe uro og en oppisket stemning i landet. Og man kan jo så selv gætte på, om det er os almindelige danskere, han er bange for vil begynde at bekrige hinanden i.f.m. at vi skal hen at stemme, eller om det er muslimerne han er bange for. Det er meget slemt, når selv en vore egne islamkritikere, der ellers har solgt mange bøger på at sige, hvor vigtigt det er, at vi står fast på vore frihedsrettigheder, bagefter står og siger, at vi må bøje nakken for den massive uro, det ville afstedkomme, hvis den danske befolkning får lov at give sin mening til kende ved en folkeafstemning. En folkeafstemning som alle politikere ved, at vi ifølge grundloven har ret til, under sådanne nye tilstande som vi netop i disse år er havnet i. Gud bevare Danmark! siger jeg bare.