Hjørring

Ingen Revy-Oscars til Hjørring Revyen

Trods nominering i to kategorier løb andre revyer med priserne ved Revyernes Revy på Bakken

Der blev desværre ingen Revy-Oscars til Hjørring Revyen i år. Arkivfoto: Henrik Louis

Der blev desværre ingen Revy-Oscars til Hjørring Revyen i år. Arkivfoto: Henrik Louis

HJØRRING:Der blev krydset fingre til det sidste, men lige lidt hjalp det. Der blev ingen priser til Hjørring Revyen, da Revyernes Revy søndag aften spillede for et fuldt hus i Cirkusrevyens telt på Bakken.

Efter selve revyen blev der uddelt en række priser, hvor vinderne i hver kategori blev trukket op af en kuvert. Vinderne modtog hver en check på 10.000 kroner, en buket blomster samt en tale.

Hjørring Revyen var nomineret til prisen for årets revy. Ligeledes var Henrik ”Baloo” Andersen nomineret til årets revykomponist.

Men det blev altså andre, der løb med æren og prisen.

Prisen for Årets Revy tilfaldt Kerteminderevyen, og prisen som Årets Revykomponist gik til Jens Krøyer i Rottefælden.

I de øvrige kategorier vandt Pernille Schrøder prisen som årets revykunstner, også kaldet Årets Dirch.

Årets revyforfatter blev Henrik Krogsgaard for nye tekster til Revyperler. Årets talentpris tilfaldt Lise Baastrup fra Cirkusrevyen, og Susanne Breuning blev Årets Æreskunstner.

Kåringen blev foretaget af en jury bestående af Anne Middelboe Christensen, Henrik Lyding, Jakob Steen Olsen og Lars C. W. Wallenberg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.