Aalborg

Ingen sag mod Solhaven-vidner

Tidligere ansatte ønskede sag om falsk vidneforklaring afprøvet i retten

Foto: Mette Nielsen

Foto: Mette Nielsen

AALBORG/FARSØ:Hverken rigsadvokaturen eller statsadvokaten i Viborg vil rejse sag om falsk vidneforklaring mod unge i den nu afsluttede Solhaven-sag.

Dermed følger de Nordjyllands Politis indstilling, der tilbage i juni afviste anmeldelsen, som advokat Niels Fjeldberg havde indgivet på vegne af 11 af de 12 frikendte tidligere ansatte på det nu konkursramte sociale opholdssted.

De ønskede de 13 unge retsforfulgt efter at deres advokater i flere tilfælde havde påpeget, at de unges forklaringer ikke hang sammen.

Retssagen varede i halvandet år og indebar efterforskning i yderligere halvandet år, hvilket selvsagt medførte store personlige konsekvenser for de 12 ansatte på anklagebænken.

- Blandt de nu frifundne er der den opfattelse, at der hos myndighederne er en udbredt berøringsangst for at rode sig ind i en ny Solhaven-sag med modsat fortegn, siger advokat Niels Fjeldberg til DR Nordjylland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.