Eksplosionsulykker

Ingen sigtes for fyrværkeribrand i Seest

KOLDING:Ingen personer kan drages til ansvar for branden på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Koldingbydelen Seest i november sidste år. Sådan lyder konklusionen fra Kolding Politi. Virksomheden opbevarede ikke mere fyrværkeri, end den måtte. Og selve branden opstod som følge af et hændeligt uheld, da en medarbejder under losning af fyrværkeri tabte en kasse med fyrværkeriraketter. Den tabte papkasse medførte i første omgang en eksplosion og en brand i det tilbageværende fyrværkeri. Senere blev en anden container med fyrværkeri antændt, og også denne container eksploderede. Den 33-årige brandmand Max Jørgensen mistede livet i forbindelse med eksplosion nummer to. Ifølge de tekniske undersøgelser må brandens opståen "karakteriseres som et hændeligt uheld", og ingen sigtes derfor for dens opståen, hedder det i redegørelsen fra Kolding Politi. Efter fyrværkeribranden, der fik et helt beboelseskvarter til at ligne en krigszone og gjorde en lang række beboere hjemløse, var det store spørgsmål også, hvorvidt fyrværkerivirksomheden havde opbevaret raketter og krudt efter forskrifterne. Men her viser politiets konklusion også, at der ikke er noget at komme efter. N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik havde lov til at opbevare fyrværkeriartikler på 300 tons Netto Eksplosiv Mængder (NEM). Og ifølge efterforskningen var der på virksomheden på dagen for branden et maksimalt oplag på 287 tons NEM. Fyrværkerifabrikken har overholdt alle de tilladelser og opfyldt de vilkår, som myndighederne havde forlangt, skriver politiet i redegørelsen. Samtidig står der også i redegørelsen, at "området omkring Fyrværkerifabrikken ikke har været udsat for sådanne påvirkninger, at det har givet myndighederne grund til bekymring". Selvom fyrværkeri indeholder både kobber, krom, nikkel og andre miljøbelastende stoffer og kan forurene jord, vand og luft, er det ramte område i Seest altså sluppet heldigt rent miljømæssigt. Ifølge miljømyndighederne vil området uden for brandtomterne og selve fabriksområdet fortsat kunne anvendes både til legeplads for børn og til grøntsagsdyrkning. Som en af de eneste uregelmæssigheder hos virksomheden har politiets efterforskning vist, at man hos N.P. Johnsen ikke havde fået forlænget en virksomhedstilladelse fra Beredskabsstyrelsen. Tilladelsen udløb den 30 september, men da Beredskabsstyrelsen har sagt, at tilladelsen ville være blevet forlænget uden ændrede vilkår, har politiet ikke tillagt den manglede tilladelse nogen betydning. Når virksomheden lige op til branden den 3. november opbevarede næsten den maksimalt tilladte mængde fyrværkeri på fabrikken i Seest, skyldes det at højsæsonen var lige om hjørnet. Men folkene bag N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik har også forklaret, at man i dagene efter den 3. november løbende ville have leveret fyrværkeri til andre modtagere og dermed reduceret lageret. Mens den politimæssige efterforskning nu er til ende, kæmper flere af de berørte beboere stadig med forsikringssager. Ved årsskiftet var der anmeldt 1800 skader efter fyrværkeriulykken, og på det tidspunkt så det ud til, at ulykken vil udløse en samlet erstatning på 750 millioner kroner. To spørgsmål mangler der endnu også svar på ifølge redegørelsen. Den rakettype, der var i den tabte papkasse, skal analyseres yderligere på et laboratorium i Tyskland. Tilsyneladende var der ikke nogen fejlkonstruktion i denne rakettype eller en pyroteknisk blanding, som var specielt antændelig eller specielt stødfølsom. Men en kemisk analyse viste, at sprængladningen i raketten mellem styrepind og raketmotoren var kraftigere end nødvendig. Samtidig er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut også i gang med at regne på temperaturerne og andre tekniske detaljer under brandens udvikling i forsøg på at finde frem til, hvorfor branden spredte sig, som den gjorde. /ritzau/