EMNER

- Ingen skal sove i det fri

- Vores ansvar at alle have et sted at overnatte, siger Bruno Müller (S)

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Varmestuen i Læsøgade er mødested for mange alkoholikere og hjemløse. Flere af dem har ikke fast adresse eller fast overnatningssted efter at Tema Team er lukket. Foto: Kim Dahl Hansen

1. november lukkede Tema Team. Dermed er Frederikshavn Kommune uden herberg og overnatningssted for hjemløse. Men det må ikke betyde, at hjemløse sover rundt omkring i byen. Det siger byrådsmedlem Bruno Müller (S). Han reagerer på NORDJYSKEs artikel tirsdag, hvor Alexander Øxle, formanden for brugergruppen i Varmestuen Skrubben, fortalte om, hjemløse, der overnatter på kirkegården, i opgange og andre steder mere eller mindre i det fri. To frøs ihjel sidste vinter - Brugerne i Varmestuen ved bedst, om der er hjemløse, der sover i det fri. Sidste vinter omkom to ved at fryse ihjel. Den ene blev fundet i vores kommune. Som politikere har vi pligt til at handle hurtigt. Jeg anerkender vores ansvar, uanset at nogle hjemløse undviger de kendte og eksisterende tilbud, siger Bruno Müller. Opsøgende team Da Tema Team lukkede, oprettede kommunen et såkaldt opsøgende team. To medarbejdere, der følger hjemløse og misbrugermiljøet tæt. - Det er disse medarbejdere, vi politikere skal bruge som værktøj til at hjælpe de hjemløse. Vi kan i nødstilfælde indlogere vanskeligt stillede på sømandshjem, vandrerhjem og lignende steder. Overnatningsmuligheden er en akut indsats og ikke en erstatning for et egentligt længerevarende ophold, siger Bruno Müller.