EMNER

Ingen skam at være principfast

Forleden kritiserede MF fra DF Hans Kristian Skibby, at jeg på VU’s landsstævne forrige uge krævede et folketingsvalg for at få et parlamentarisk flertal, der kan gennemføre borgerlig liberal politik, som Dansk Folkeparti blokerer for i øjeblikket.

Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen

Han anklager mig for at ville skabe et ”nok-i-sig-selv-samfund”. Det er rigtigt, at jeg som formand for VU ønskede et folketingsvalg, men der er ikke noget, der er mere forkert end at påstå, at det er, fordi jeg ønsker et ”nok-i-sig-selv-samfund”. Jeg ønskede og ønsker stadig et valg, fordi der er behov for et parlamentarisk flertal, der kan sikre skattelettelser, så det kan betale sig for folk at gå på arbejde. Det er der særligt behov for nu, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Derudover ville det da være rart at få et parlamentarisk grundlag for regeringen, som ikke gang på gang tillader DF at lancere det ene forbud efter det andet som løsningen på selv- eller medieopfundne problemer. Senest har DF foreslået forbud mod vandpibetobak ud fra en argumentation om, at det fører til øget cigaretrygning blandt unge. Unge er ikke dumme. De kan godt skelne mellem vandpiber og almindelig cigaretrygning, og de ved i øvrigt godt, at begge dele er farligt. Jeg tror, at langt de fleste unge træffer et oplyst valg, når de vælger at ryge vandpibe, og bare forbi noget er usundt, skal vi vel ikke forbyde det? Hvis DF mener det, er der trods alt andre steder og vigtigere ting at tage fat på end vandpiberygning. Forslaget er udtryk for DF’s manglende tillid til unge. En tillid, der er beskæmmende og nedladende. Udtryk for en forbudstankegang, jeg tager afstand fra, fordi jeg netop tror på det enkelte menneske og hans eller hendes evne til at træffe oplyste valg og selvfølgelig også tage konsekvensen deraf. Afslutningsvis kritiserer MF Hans Kristian Skibby, at enkelte Venstre-folketingsmedlemmer en gang imellem stemmer anderledes i folketingssalen, end regeringen ønsker. At det sker, synes jeg blot er positivt. Der er en grund til, at der i grundlovens §45 står: ”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning”. Der står intet om partier, og hvis man som MF’er føler sig tvunget til af principielle årsager at stemme imod sit eget parti, skal der være plads til det. Hvis jeg f.eks. havde lovet nordjyderne en tredje Limfjordsforbindelse i det kommende trafikforlig, og den ikke kom med, ville jeg føle, at jeg skyldte mine vælgere at stemme imod det samlede forlig, men det ville MF Hans Kristian Skibby åbenbart ikke. Jeg er og vil altid være loyal over for Venstre, regeringen samt de aftaler, disse indgår med DF, men når og hvis regeringen tager fejl i en sag, forbeholder jeg mig også retten til at påpege det. I yderste konsekvens ved at stemme imod regeringens og mit eget partis politik. Og det har jeg en grundlovssikret ret til.