Ishockey

Ingen skud mod Hogan

Høge-keeperen snuppede en uheldig hovedrolle men får ikke skylden for pokalnedturen

Bryan Hogan droppede fælt i pokalfinalen. Foto: Claus Søndberg
Bryan Hogan droppede fælt i pokalfinalen. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:31

VOJENS: Normalt er Bryan Hogan en sikker sidste skanse for Frederikshavn White Hawks, men i pokalfinalen fik han en uheldig hovedrolle.

Han lod i første periode en umiddelbart ufarlig clearing fra Tyler Gotto hoppe i mål. En scoring der blev afgørende for finalen. White Hawks bedste, Morten Lie, skød dog ikke på målvogteren.

- Det er lige meget, om det er dårligt af målmanden eller om det var uheldigt. Faktum er, at de får et mål i undertal, som de aldrig skulle have haft, sukkede Morten Lie.

Hovedpersonen, Bryan Hogan, svarede egentlig ganske godt på spørgsmålet om uheld eller manglende evner, for han valgte at gemme sig i omklædningsrummet efter kampen uden lyst til at fortælle om den famøse 1-0-træffer som aldrig, aldrig under nogen omstændigheder burde være gået ind.

Gå til relaterede emner

Forsiden