Ingen slipper for p-afgift

Trafikforhold 1. juni 2005 06:00

BRØNDERSLEV: Der skal stadig betales parkeringsafgift, hvis der parkeres ulovligt. Det fastslår teknisk chef Asger Nielsen fra Brønderslev Kommune. Baggrunden er problematikken omkring samarbejdet om Parkeringskontrol Nord. - De deltagende kommuner i Parkeringskontrol Nord har henvendt sig til ministeriet for at få afklaret helt præcist, om der er juridiske problemer i den måde, hvorpå samarbejdet om parkeringskontrollen foregår i dag. - Indtil dette er fuldt afklaret, fortsætter parkeringskontrollen i alle kommunerne på samme måde, som den altid har gjort, fastslår Asger Nielsen. Han tilføjer, at selv om Brønderslev Kommune på et tidspunkt måtte beslutte, at parkeringskontrollen skal organiseres på anden vis end i dag, vil man stadig skulle betale parkeringsafgift, hvis man parkerer ulovligt.s

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...