Ingen stigning

Skolevæsen 9. september 2008 06:00

KLASSEKVOTIENT: Igen i år bliver der ved skolestart pisket en stemning op omkring klassekvotienterne på gymnasiet. Realiteten er, at den gennemsnitlige klassekvotient ikke er steget. Klassestørrelsen i Dansk i de nye 1.g klasser var 26,8 i skoleåret 2006/2007. I 2007/2008 var den nede på 26,5. Der findes endnu ingen tal for dette skoleår. På handelsskolen var den gennemsnitlige holdstørrelse i begyndelsen af sidste skoleår 30,3. I dette skoleår er den faldet til 28,9. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning påstår, at der i år sættes flere eleverne ind i klasserne. Der er ingen økonomiske grunde til det. Der er ingen nedskæringer i det samlede budget, hverken i år eller det foregående år. Derimod er der overskud på bundlinjen. Handelsskolerne har tilmed fået et stort løft på 5.200 ekstra per elev, fordi de har haltet efter gymnasierne. Pengene kan blandt bruges til at nedsætte klassekvotienterne. Gymnasierne er selvejende institutioner, og rektorerne kan indrette undervisningen efter, hvad der tje-ner formålet bedst. De er ikke låst af, at der kun må sidde et bestemt antal elever i klasserne. Brugen af varierende undervisnings- og arbejdsformer er centrale i gymnasiereformen, og det kræver, at skolen har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse på det lokale niveau. Lad mig give et konkret eksempel: På Falkonergårdens Gymnasium og HF er der netop oprettet en 1. hf klasse med næsten 40 elever; men klassen er tilført så mange ekstra lærerressourcer, at den jævnligt kan deles i to hold. Den er blevet så stor, fordi rektor har taget hensyn til elevernes ønsker i forbindelse med Team Danmark ordningen, som skolen meget aktivt tager del i. Havde der været et loft på for eksempel 28 elever, ville 12 af dem ikke kunne få deres ønske opfyldt. Jeg vil ikke blande mig i rektors disponeringer. Der er gode grunde til lokalt råderum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...