Ingen støtte til bunkergolf

EMNER 5. september 2002 08:00

Arrangørerne af Bunkergolf 2003 må klare sig uden økonomisk støtte fra Pandrup Kommune. I en henvendelse til kommunen har arrangørerne søgt om tilskud til produktion af flere skilteholdere og andre udgifter. Ifølge børne- og kulturudvalgsformand Henrik C. Pedersen (V) ydes der ikke støtte, fordi arrangementet ikke har noget at gøre med foreningslivet i kommunen, og fordi der er tale om et privat foretagende. Saltum Pensionister på tur Saltum Pensionistforening var tirsdag på sæsonens sidste tur. 39 friske pensionister, hvoraf enkelte var helt opppe i 90'erne, fik eftermiddagskaffe på den gamle købmandsgård i Tornby. Senere var de på museum i Hirtshals, hvor det bliv til smagspræver på den lokale bjesk. Udflugten sluttede i herligt vejr ved fisketrappen i Bindslev inden det gik hjemover ved halv syv tiden. Efter sæsonens sidste udflugt kan pensionisterne glæde sig til første tirsdagsmøde 8. oktober. Pandrup Familiegudstjeneste i baptistkirken Søndag er der familiegudstjeneste i Pandrup Baptistkirke, arrangeret af børne- og ungdomsorganisationerne, der er tilknyttet baptistkirkerne i Pandrup og Birkelse. Temaet for gudstjenesten er "Vorherreds blomsterbed", og der vil blandt andet være dukketeater, sang og musik og kirkens nyansatte ungdomsmedarbejder Søren Gaust medvirker.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...