Morsø

Ingen straf i år

Kvægavler Kristoffer Kappel slap for afgift

Kristoffer Kappel måtte sidste år betale 400.000 kroner i strafafgift, fordi han havde overskredet sin mælkekvote. I år har han holdt sig på måtten, så han ikke skal betale strafafgift. Der er der til gengæld 2.078 af hans kolleger, der skal, fordi de har overskredet deres mælkekvote med mere end de 1,26 procent, som den straffri overskridelse er landet på her i det allersidste år med mælkekvote. Arkivfoto.

THY/MORS:Formanden for LandboThys kvægudvalg, Kristoffer Kappel, er ikke en af de 2.078 mælkeproducenter, som skal betale strafafgift for at have overskredet den allersidste mælkekvote.

Forleden blev det meldt ud, at den straffri overskridelse af mælkekvoten i det sidste kvoteår er landet på 1,26 procent. Mælkeproducenten kan altså producerer 1,26 procent mere, end han har kvote til, uden at skulle betale strafafgift.

- Jeg skal ikke betale strafafgift i år. Jeg har planlagt efter, at jeg skulle ramme 100 procent, altså det, jeg har mælkekvote til, og jeg endte på 100,80 procent. Så jeg kunne godt have produceret lidt mere, uden at det ville ende med strafafgift. Men jeg tænkte, at det aldrig kunne betale sig at skulle betale strafafgift på 2,07 kroner per kilo for noget mælk, som man kun har fået 2,42 kroner for per kilo, siger Kristoffer Kappel.

Han valgte derfor at være på den sikre side i det allersidste år kvoteår, der sluttede med udgangen af marts måned.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.