Ingen "teaterskilsmisse" i Thisted

Preben Dahlgaard (R) siger nej til egnsteater-invitation fra Mors. Men udvalget har ikke taget stilling

Limfjordsteatret bliver sandsynligvis egnsteater for Morsø og Skive - men ikke Thisted. Det kan betyde stop for turné til Thy. Foto fra teatrets forestilling fra sidste år, "Kom som dyer". Arkivfoto

Limfjordsteatret bliver sandsynligvis egnsteater for Morsø og Skive - men ikke Thisted. Det kan betyde stop for turné til Thy. Foto fra teatrets forestilling fra sidste år, "Kom som dyer". Arkivfoto

_ Jeg kender ikke til nogen planer om skilsmisse. Tværtimod er vi i gang med at klinke skårene i forhold til Thy Teater. Det siger Preben Dahlgaard (R), formand for børne-, familie- og kulturudvalget i Thisted Kommune, efter at formanden for Limfjordsteatret, Poul Erik Olsen, omtalte Thisted Kommunes "skilsmisseproblemer" med Thy Teater. Limfjordsteatret håber på en aftale med Thisted Kommune om støtte til driften af egnsteatret med hjemsted i Nykøbing. 300.000 kroner skal Thisted Kommune give, det samme beløb som Skive Kommune allerede har givet tilsagn om. Og da Thisted allerede har en aftale med det skrantende Thy Teater, har teatret på Mors foreslået, at Thisted Kommune slipper for at betale i 2009. Men det er vigtigt, at en aftale kommer på plads her i efteråret. For inden 1. december skal Limfjordsteatret have en ny fireårig egnsteateraftale på plads. Thisted Kommune fokuserer imidlertid på at få bragt orden i økonomien i Thy Teater: - Vi er godt i gang med det arbejde, og jeg deltager selv i teatrets bestyrelsesmøder. Inden 1- april næste år skal vi forholde os til, om vi vil forlænge med Thy Teater. Men der er rigtig mange ting i spil. Læs mere i Thisted Dagblad fredag