Trafikulykker

Ingen tiltag mod lastbiler i storm

Væltende lastbiler er ikke stort nok et problem til en lovændring efter dødsulykken, mener råd

Ulykken i fredags på Åsvej var en enkelt ekstrem ulykke under orkanlignende tilstand, og der bør derfor ikke ændres på reglerne, mener Rådet for Sikker Trafik.Arkivfoto: Diana Holm

Ulykken i fredags på Åsvej var en enkelt ekstrem ulykke under orkanlignende tilstand, og der bør derfor ikke ændres på reglerne, mener Rådet for Sikker Trafik.Arkivfoto: Diana Holm

Den trafikulykke, der i fredags kostede en 45-årig kvinde livet, var så ekstrem og af særlig karakter, at den ikke bør få stor betydning for reglerne om trafiksikkerhed på området. Det mener R ådet for Sikker Trafik, som har talt med politiet om ulykken. - Vi ser heldigvis ikke, at der ofte sker alvorlige ulykker med væltende lastbiler i stormvejr, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i rådet. Derfor er det begrænset, hvor meget man i rådet synes, der skal sættes i værk for at undgå potentielt lignende ulykker i fremtiden på baggrund af denne ene ekstreme ulykke. - Det handler om, hvor mange initiativer man kan sætte i værk i forhold til politiets ressourcer. Og her giver tiltag mod blandt andet spritkørsel, manglende sikkerhedssele og for høj hastighed en større effekt med at begrænse antallet af ulykker i forhold til ressourcerne, fortæller Søren Troels Berg. Han vil dog gerne understrege, at han føler med de pårørende efter den tragiske ulykke. Mulig advarsel i stormvej Men mens der derfor ikke er en snarligt forbud på vej mod lastbilkørsel med tomme anhængere i stormvej, er rådet ikke afvisende over for et advarselssystem, når blæsten virkelig tager til. - At udvide trafikmeldingerne med advarsler om at køre lastbil med anhængere i kraftigt stormvejr kunne være en mulighed. Især fordi de fleste trafikanter i forvejen allerede hører radio, når de kører bil, fortæller Søren Troels Berg og tilføjer: - Men det er ikke noget, vi har regnet på, hvor meget det vil kræve eller koste.