Turisme

Ingen turister i Aalborg

Besøgende betragtes som gæster, derfor uddanner VisitAalborg nu værter

VisitAalborg uddanner nu også værter.Foto: Lars Pauli

VisitAalborg uddanner nu også værter.Foto: Lars Pauli

AALBORG:Fremover skal det være slut med turister i Aalborg. I stedet skal alle besøgende i Aalborg betragtes som gæster og skal modtages som sådanne. Det er den nye strategi hos turistorganisationen Visit-Aalborg, som derfor også er i gang med at uddanne værter til at tage imod og servicere byens gæster. - Det betyder, at receptionister på hoteller, tjenere, handlende og andre skal betragte vores turister som gæster, som de skal være venlige og omsorgsfulde værter for, forklarer Peter Asboe-Hermansen, marketingchef hos VisitAalborg. Han understreger, at der ikke blot er tale om en gimmick og leg med ord. - Vi har op til højsæsonen allerede haft de første 80 ansatte i turismeerhverv i Aalborg gennem vores kursus ”Aalborg I Værtsklasse”, fortæller Peter Asboe-Hermansen. Et smil er en god forretning Han tilføjer, at venlighed, værtskab og et smil er god forretning. - DSB havde i foråret 60 stewards på kursus i at smile, mens de kørte gennem togene med deres salgsvogne. - Disse 60 stewards har øget deres salg med op til 25 procent i forhold til deres kollegaer, siger marketingchefen. Han mener, at gæstens møde med en kompetent vært skaber gode oplevel-ser, og det betyder, at gæ-sten anbefaler Aalborg til andre. - På vores værtskurser giver vi deltagerne redskaber til at blive en god vært. Desuden skal de kende til Aalborgs attraktioner, så de kan foreslå de oplevelser, som de mener, at netop denne gæst kan få stor glæde af, siger Peter Asboe-Hermansen. Kurset ”Aalborg I Værtsklasse” er et samarbejde med Foreningen Danske Værter og støttet økonomisk af EUs socialfond.