EMNER

Ingen turistsejlads i Løkken

Martin Svendsen får ikke lov til at sejle turister i sin ripbåd. Arkivfoto

Martin Svendsen får ikke lov til at sejle turister i sin ripbåd. Arkivfoto

LØKKEN:Det er ikke lykkedes for løkkenboen Martin Svendsen at få lov til at tilbyde turisterne bådture langs Jammerbugtens kyst. Planerne har han ellers haft længe, men en lov betyder, at båden må blive på land. Martin Svendsen vil, som tidligere omtalt i NORDJYSKE, gerne sejle turisterne i en såkaldt ripbåd, men den er ifølge lovgivningen for lille - og intet tyder på, at loven bliver lavet om. Vagn Kvist, nordjysk folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, har taget sagen op i Folketinget, men det har han hidtil ikke fået noget ud af. - Min eneste mulighed er at købe en kutter, som jeg kan sejle turisterne i, men det har jeg ikke lyst til, siger Martin Svendsen. Indtil videre har han droppet planerne om at tage turisterne med på tur.