Arden

Ingen ulækre bakterier her

ARDEN:Børnene i "Myretuen" i Valsgård kan med sindsro række deres hænder i vejret. De er nemlig renere end de fleste. Siden 2002 har sundhedsgruppen i Arden Kommune målbevidst arbejdet på at forbedre håndhygiejnen i dagplejen og børnehaverne, og bl. a. i "Myretuen" har det givet sig udslag i et markant lavere sygefravær. - Hvis vore hænder stadigvæk er helt beskidte, når vi sidder ved frugtbordet, bliver vi sendt ud at vaske dem igen. Også selv om vi siger, at dét har vi da gjort, fortæller fem-årige Frej Rattenborg.