Socialforsorg

Ingen undskyldning for selvmord

Man må hjælpe folk med at finde livsmodet, og ellers er loven god nok, hvis en behandling er udsigtsløs, mener embedslæge.

AALBORG:Der findes ingen undskyldning for selvmord. Er man uhelbredeligt syg kan man få stoppet behandlingen og hvis éns livskvalitet er for dårlig kan der gøres noget ved den. Så kort og kontant kan det siges, når embedslæge Kate Runge fra Århus Amt bliver bedt om at tage stilling. Kate Runge, som i mange år har beskæftiget sig med selvmord og stadig sidder i udvalg vedrørende emnet i Sundhedsstyrelsen, er nærmest chokeret over debatten om den schweiziske klinik, som tilbyder folk hjælp til at begå selvmord. - Det kan jeg simpelthen ikke acceptere. Giv folk et værdigt liv istedet for. Selvfølgelig kan sygdom blive så håbløs, at man kan behandle ud i det ekstreme, men så har man altid muligheden for at bede lægen om at stoppe behandlingen og nøjes med smertelindring istedet. Og det tager altså ikke mange dage at dø med et morfindrop, siger Kate Runge. Ifølge hende er de fleste af de ældre, som begår selvmord ikke syge, men derimod raske, velfungerende folk, som frygter hvad der skal ske fremover. Alligevel sker det, at uhelbredeligt syge med eller uden hjælp tager deres eget liv, men i de fleste tilfælde er det ikke sygdom, der er årsagen, når ældre begår selvmord. Det er f.eks. folk, der har mistet en ægtefælle efter 50 års samliv. - Og det er ikke så mærkeligt. Det sværeste for mange ældre er at miste en ægtefælle. Det er jo som at blive halveret, siger Kate Runge. I sådanne tilfælde gælder det både for pårørende og professionelle om at handle og hjælpe personen til at få et liv igen, og begge parter har i det hele taget et stort ansvar, når det gælder om at lade de ældre beholde livet indtil døden komemr naturligt. - Der var en handicappet mand, som sagde det godt på tv. Hjælp til livet er ikke hjælp til døden. Hvis man giver folk et ordentligt liv, har de ikke behov for at råbe om hjælp. Det handler om livskvalitet, siger Kate Runge. Hun illustrerer sin holdning med historien om en gammel dame på et plejehjem, som tigger plejeren om at blive skiftet før middagen, men får at vide at hun må vente til efter hun har spist. - Det er ydmygende. Det ville være helt anderledes, hvis hun blev spurgt fra starten om der var noget, der skulle ordnes, inden hun skulle spise, siger Kate Runge. Igen et spørgsmål om livskvalitet, som embedslægen ser som et centralt emne i forbindelse med selvmord, men som hun ikke har set meget af i de seneste dages debat. - Når man ser et ægtepar, som siger, at de vil tage afsted til Schweiz når "tiden kommer", er det så ikke bare for at gøre opmærksom på sig selv, spørger hun med væmmelse i stemmen. Alligevel føler Kate Runge, at den nyeste debat kan bruges til noget. - Døden er stadig et meget tabubelagt emne, men vi snakker mere om det end før. Debatten er kommet for at blive. Heldigvis. Men tanken om at hjælpe andre med at begå selvmord: den respekterer jeg ikke, siger hun.