Journalistik

Ingen vej uden om tv-snyd

Troværdigheden i dansk journalistik har aldrig været for god, og i den seneste uge har den fået endnu et tryk nedad. En politiefterforskning har afsløret, at DR har manipuleret med optagelser i forbindelse med et dokumentarprogram om børnepasning på Mors, så det fejlagtigt fremstår, som om en børnepasser slår en lille dreng.

Kvinden bag programmet, Hanne Ida Alsbirk, udtaler sig for tiden ikke om sagen, så man kan kun gisne om, hvorfor udsendelsen blev skruet sammen, så den gav et forkert billede af virkeligheden. Men professor i journalistik Peter Harms Larsen anfører, at det kan skyldes en overambitiøs journalist, der havde svært ved at få sin historie hjem med regulære journalistiske midler, eller det kan skyldes simpelt sjusk, som DR har påstået det. Ligegyldigt hvad, mener professoren, skal man som seer lære én ting af denne erfaring. - Man skal aldrig stole på tv. Det er så stærkt et medie og kan så mange ting med sin kombination af lyd og billeder, at man til enhver tid må appellere til seerne, at de skal være kritiske og skeptiske, når tv kommer med et journalistisk budskab. Det samme gælder for andre medier, så det er også godt for læserne at fastholde en kritisk holdning til det, de læser, siger Peter Harms Larsen. Han uddyber: - Det er en del af den journalistiske profession, at man strammer oplysningerne så meget, man kan – med etikken i behold. For mig er der ingen tvivl om, at det også er daglig praksis på enhver avis, men nogle gange strammer man så meget, at nogen opdager det og bliver sure, siger han. Peter Harms er forarget over, at DR i dokumentarprogrammet "Det tager børn da ikke skade af" i november måned sammenklippede billeder, der stammede fra forskellige situationer. Seeren fik indtryk af, at passeren Anny Jantzen stak en lussing til en lille dreng, der ikke ville flytte sig fra en rutsjebane, selvom det ikke var tilfældet. Professoren kalder det "rædsomt alvorligt", at Anny Jantzen på den måde er blevet stemplet som voldelig og i øvrigt ikke har kunnet arbejde siden. Men som erfaren medieforsker er han ikke chokeret over manøvren. - Jeg har svært ved at hidse mig op over det, for jeg kan ikke se perspektivet i det. Det er selvfølgelig vigtigt, at det bliver afsløret, at en dokumentarist har klippet en udsendelse forkert sammen, men det har altid været forbudt at manipulere med kritiske journalistiske programmer, og der har alligevel altid været sager som denne her, konstaterer Peter Harms Larsen, der selv er 60 år gammel og har en fortid som blandt andet direktør for regionalstationen TV 2/Øst. Enkeltstående tilfælde Han nævner i flæng journalistiske produktioner, der er blevet kritiseret for en tvivlsom brug af kilder: DR-dokumentaren 'Politiets Blinde Øje' i forbindelsen med Pedal-Ove-mordsagen, en Poul 'Dus med dyrene' Thomsen-udsendelse om den dårlige behandling af svin i danske stalde, hvor man 'kom til' at bruge optagelser fra England – og mere nylige tilfælde som BBC-journalisten, der fuskede med citater om britisk kendskab til masseødelæggelsesvåben i Irak og journalisten fra New York Times, der opfandt kilder til sine artikler. - Det her dukker op en gang imellem, og der er intet belæg for at sige, at det i dag sker hyppigere, end det altid har gjort. Set fra mit synspunkt er det her enkeltstående tilfælde, og derfor tror jeg også, det vil ske igen, både ved uheld og ved at for ivrige, ambitiøse journalister prøver at komme sejrrigt ud af en historie, vurderer Peter Harms Larsen. I DR har manipulationen nu alligevel givet anledning til selvransagelse. Dels blev manipulationen først opdaget, efter at forargede tv-seere havde politianmeldt Anny Jantzen for vold, og dels er sådan en sag et slag mod den troværdighed, som DR som public service-station ellers forsøger at holde i hævd. - Det her kan overhovedet ikke forsvares, og det illustrerer tydeligt, hvor alvorligt man skal tage sit ansvar og hvor varsom, man skal være, når man laver den slags udsendelser. Det er ikke den vej, vi skal gå med vores journalistik, det kan jeg godt love dig, lyder det fra chef for DR Undervisning, Peter Zinckernagel, som har givet en undskyldning til Anny Jantzen. Han fortæller, at DR nu overvejer, hvordan man kan forhindre den salgs fejl. En mulighed er at lade en uafhængig person se den færdige udsendelse igennem. - Hvis man skriver tidskoder ned, så man kan viser, hvor på båndet klippene er taget fra, så vil en person udefra med det samme kunne se, hvis der ikke er tale om en kontinuerlig, tidsmæssig sammenhæng. Så skal journalisten kunne begrunde, hvorfor 'tidshullet' er der. Det er den slags håndgribelige metoder, der skal til for at forhindre, at det sker igen, siger Peter Zinckernagel. Ifølge pressejurist på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, har børnepasser Anny Jantzen en stærk sag, hvis hun vælger at trække Danmarks Radio i retten. - Det er hendes arbejde at passe børn. Og at blive fremstillet som én, der øver vold mod børn, er meget krænkende. Det gør hende totalt uegnet til at have med børn at gøre, og sammenholdt med at man næppe kan sige, at DR har lavet uagtsomt sløseri, så mener jeg, at hun har store chancer for at vinde, og at hun er berettiget til økonomisk godtgørelse, siger Oluf Jørgensen.