Aalborg

Ingeniører fusionerer

Internationalt ingeniørfirma har overtaget DPR i Hjørring

Tidligere direktør for DPR ingeniørerne, Jens Abildgaard, er nu kontorchef for Hjørring og Skagen-afdelingerne i Grontmij -Carl Bro
Arkivfoto

Tidligere direktør for DPR ingeniørerne, Jens Abildgaard, er nu kontorchef for Hjørring og Skagen-afdelingerne i Grontmij -Carl Bro Arkivfoto

DPR ingeniørerne i Hjørring (tidligere dansk Projekt Rådgivning) er udset som lokal spydspids for den verdensomspændende ingeniørkoncern Grontmij-Carl Bro. Sidstnævnte har overtaget virksomheden i hjertet af Vendsyssel for at styrke den lokale forankring. – DPR er et lille firma med et stort bagland, siger Erling Mikkelsen, der er direktør og kontorleder på Grontmij-Carl Bros afdeling i Aalborg. Han fortæller, at de to virksomheder arbejdede godt sammen det prestigefyldte byggeri Skagen Nordstrand, og det er dette samarbejde, der nu har ført til en fusion. Dobbelt så mange folk Erling Mikkelsen håber, at den nye base i Hjørring vil lette samarbejdet med kommunerne nordenfjords og samtidig tiltrække mere arbejdskraft. – Lige nu sidder der syv mand på kontoret i Hjørring, men det er vores målsætning at fordoble det antal i løbet af de næste to til tre år, forklarer han. Bred ekspertise Hos DPR er der også stor tilfredshed med det nye samarbejde. – Vi er stolte af at kunne præsentere en ny, stærk ingeniørenhed i Vendsyssel. Det giver os et væld af nye muligheder for udvikling og udveksling af faglighed og knowhow, udtaler Jens Abildgaard, der er tidligere direktør for DPR ingeniørerne og nu sidder som kontorchef for Hjørring og Skagen-afdelingerne af Grontmij-Carl Bro. Det er ingeniørekspertiser, som anlæg, geoteknik, byggeri, miljø, vand, industri, akustik og energi, der nu bliver lokalt tilgængelige i Vendsyssel. Grontmij-Carl Bro har omkring 7000 ansatte på verdensplan. rune.gleerup@nordjyske.dk