Arbejdsløshed

Ingeniørguld går tabt

De mest erfarne og kompetente havner nemt sidst i ledighedskøen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trine Bovbjerg, Komplement, ser man­ge fordele i at benytte erfarne ingeniører også i landsdelens mindre virksomheder. FOTO: THOMAS HANSEN

AALBORG:30 års erfaring og et gyldent cv med topposter i flere virksomheder. Lyder det som en bremseklods, når man er på jagt efter et nyt job? Nej vel, men det er bare den barske virkelighed for en hel del nordjyske ingeniører, som ser yngre kolleger løbe med jobbene i en tid, hvor der ellers er rift om højtuddannede. Problemet for de modne og kompetente er, at deres faglige styrke nemt bliver en hæmsko i kampen om de ledige job. Nogle virksomheder vurderer, at folk med en stor karriere bag sig kan være slidt op og have svært ved at omstille sig til et andet arbejdsliv. Andre steder takker ledelsen nej til de tidligere topchefer, fordi de opfatter dem som en direkte trussel mod deres egen position. Dårlige undskyldninger Trine Bovbjerg, udviklingskonsulent i ingeniørforeningens datterselskab Komplement, har problemstillingen helt inde på livet, når hun skal søge at knytte bånd mellem de ledige ingeniører og de virksomheder, der råber på kvalificeret arbejdskraft. Og hun satser stærkt på, at man får lagt fordomme og vrangforestillinger bag sig ude på virksomhederne. - Her og der siger man som en lidt dårlig undskyldning, at de erfarne ingeniører i 50-plus-udgaven nærmest er overkvalificerede. Men det argument holder slet ikke. Oftest er de mest interesseret i at folde sig ud fagligt efter i mange år at have siddet som ledere i andre virksomheder, forklarer Trine Bovbjerg. Hun har 35-40 af de modne, højtuddannede nordjyder på listen over ledige - og de udgør knap to procent af ingeniørerne i aldersgruppen 50 år og derover. Og ud over dem retter indsatsen i Komplement sig mod de nyuddannede, som kan have brug for lidt ekstra støtte til at finde en plads på arbejdsmarkedet. - Lidt i lighed med de helt unge har de modne brug for at blive fanget op, inden de mister troen på, at de kan finde et arbejde igen. Modsat de nyuddannede bryder de sig ikke om at blive taget i hånden. Det er mest et spørgsmål om at give dem andel i det netværk, som vi har i kraft af vores øvrige kontakter til virksomhederne, som vi hjælper på andre felter, eksempelvis i form af outplacement, hvor vi rådgiver om genplacering af medarbejdere i forbindelse med markedstilpasninger og organisationsændringer, uddyber Trine Bovbjerg. Hun påpeger, at det er et udbredt fænomen, at seniorerne ofte diskrimineres på arbejdsmarkedet. Både fra virksomhedernes side og i jobcentrene, hvor man ikke har midler til den efteruddannelse, der kan være nødvendig. - Selv om ingeniører ofte er nørder, så kan længere tid i en lederstilling have sat dem lidt bagud på nogle af de nyeste teknologier. Men da de oftest er meget lærevillige og -nemme, så skal der sjældent mere end et kort kursusforløb til at opdatere deres viden. Og så er det jo frygtelig ærgerligt, at man fra jobcentrenes side ikke kan leve op til sine forpligtelser ved at tilbyde et autocad-kursus til 10.000 kroner, eller hvad det nu kan være, fremhæver Trine Bovbjerg, som selv har prøvet lidt af hvert med udgangspunkt i en cand.mag. i musikvidenskab og historie - blandt andet i det hedengangne mobiludviklingsselskab Shima Communications, hvor ingeniører udgjorde grundstammen i staben. - Og det er jo noget af det gode ved Nordjylland, at vi både har et betydeligt antal virksomheder, som aftager ingeniører, og samtidig har vi er vi leveringsdygtige i nogle af de bedste folk i branchen i kraft af universitetets produktion af kandidater og en række spydspidsvirksomheder, blandt andet inden for mobiltelefoni, som har sikret et højt teknologisk niveau, fastslår Trine Bovbjerg.