Aalborg

Ingeniørstuderende klarer 348 km/literen

ANNE METTE VRAA fra DTU kører den lille grønne bybil til sejr ved Shell Eco-marathon, som foregik på Lausitzringen ved Dresden.Foto: Søren Svendsen

ANNE METTE VRAA fra DTU kører den lille grønne bybil til sejr ved Shell Eco-marathon, som foregik på Lausitzringen ved Dresden.Foto: Søren Svendsen

Med et imponerende forbrug på 348 km/l kørte et hold danske ingeniørstuderende fra alt og alle i deres hjemmebyggede bybil, da den store konkurrence Shell Eco-Marathon forgik på Lausitzringen nær tyske Dresden. Her dystede 210 hold ingeniørstuderende fra 24 lande i brændstoføkonomi og energieffektivitet, men det blev altså holdet fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, DTU, som vandt. Det skete med en selvbygget bil, som kørte på GTL, der er flydende naturgas, som er omdannet til syntetisk diesel. Den lille grønne bil med Anne Vraa fra DTU bag rattet nåede i alt fire forsøg på den 3,1 km lange bane, og i sidste forsøg var sejren hjemme. Hvert forsøg bestå af syv omgange. Danmark stillede med tre hold, to fra DTU og et fra Aalborg Universitet. Vinderne fra DTU deltog i konkurrencen for små biler med forbrændingsmotor – Urban Concept. Det er syvende gang, at DTU deltager, og de studerende her fra har tradition for at hente priser hjem.