Inger Støtt privat og politisk

Ungdomsuddannelser 7. juni 2003 08:00

Inger Støtt, der i morgen fylder 50 år, er født og opvokset i Skagen. Hun har været kæreste med sin mand, autoforhandler Tommy Hansen, siden hun var 16. Fra 1973 og syv år frem boede parret i Aarhus, hvor Inger Støtt læste tysk og kunsthistorie på universitetet. I nogle år var Inger Støtt i forskellige jobs, hvor hun beskæftigede sig med lokalhistoriske emner, blandt andet på statsfængslet Kragskovhede og på Fortidsminderne. I 1988 blev hun ansat på gymnasiet i Hjørring, hvor hun underviste i tysk og billedkunst. Siden 1995 har hun undervist på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus. Hun har siddet i Skagen Byråd siden januar 1988. Hun var borgmester i 1992 og -93. Hun har været formand for teknik- og miljøudvalget siden 1994. Inger Støtt har desuden siddet i Nordjyllands Amtsråd siden 1998.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...