Lokalpolitik

Ingerslevs store dag

Rådhuset i Aabybro fyldt med gratulanter.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kaj Kjær, tidligere socialdemokratisk borgmester i Aalborg, var blandt gratulanterne.

Der måtte slæbes ekstra borde og stole frem, da kommunalbestyrelsesmedlem Erik Ingerslev (SF) mandag blev fejret på rådhuset i Aabybro for 25 års arbejde i Aabybro Byråd og Jammerbugt Kommunalbestyrelse. Tilstrømningen var så stor, at receptionen bredte sig over store dele af rådhuset: kantine, byrådssal og borgerservice. Repræsentanter for stort set alle politiske partier var på "talerstolen". Og trods ideologiske forskelle var der rosende ord fra alle til socialisten Erik Ingerslev. Fra jubilarens egne rækker var der taler af bl.a. folketingsmedlemmerne Pernille Vigsø Bagge og Karl Bornhøft. Den sidste borgmester i Aabybro Kommune, venstremanden Ole Lykkegaard, mindedes det gode samarbejde og de mange forhandlinger med positivt resultat, han havde med Erik Ingerslev gennem en årrække. Efter de mange flotte ord sagde Erik Ingerslev med et smil på læben, at han nu ser frem til 50 års jubilæet. Selv om det næppe bliver til yderligere 25 år, så har Ingerslev ingen planer om at stoppe. Ud over jubilæet kunne Erik Ingerslev, som i dag er efterlønsmodtager, også fejre 63 års fødselsdag.