Sindal

Initiativ er svar på passiv turistpolitik

SINDAL:Projektet Skal vi pelse en nordmand? er også et svar til alle de byrådspolitikere i Hjørring Kommune, som har vedtaget en turismepolitik, og derefter ikke mener at kommunen skal bidrage med mere til turismeservice end der i forvejen er afsat. - Det er utilfredshed udtryk på en konstruktiv måde. Vi er nødt til at gøre noget andet at vente på den turismepolitik Hjørring har vedtaget bliver til noget. Vi ser jo politikere sige, at turistservice er noget turistforeningerne i høj grad selv skal finansiere. De må bruge mere tid på at udleje sommerhuse. Man får det indtryk, at politikerne ikke gider studere, hvordan forholdene er, men læner sig håbefulde tilbage. Det hænger ikke sammen, argumenterer Ole Wæhrens. Han synes politikerne trænger til at få at vide, at man ude i Sindal ikke vil nøjes med at være stemmekvæg hver fjerde år, men at man selv derude vil skabe udvikling. Også på turistområdet. - Vi ser første skridt til en centralisering med at der skal være turistkontor i Metropol. Har de tænkt sig at campingvogne skal køre derind, spørger Ole Wæhrens.