Lokalpolitik

Initiativgruppe søger 35 mio. kr. til Sæby-svømmehalsprojekt

SÆBY:Sæby Byråds økonomiudvalg behandler i dag, tirsdag, en ansøgning om et anlægstilskud på 35 mio. kr. til et svømmehalprojekt i Sæby. Ansøgningen kommer fra den initiativgruppe, der blev nedsat for nogen tid siden og nu er klar med et skitseprojekt. I ansøgningen oplyses det, at initiativgruppen står foran etablering af en støtteforening.Den skal igangsætte aktiviteter for at skaffe yderligere kapital til projektet. Som allerede oplyst i NORDJYSKE overvejer Sæby Byråd at gå aktivt ind i svømmehalprojektet og har besluttet at udbyde aktier i Elsam til salg. De ventes i givet fald vil kunne indbringe omkring 40 mio. kr. Det ventes i, at initiativgruppen og kommunen vil komme til at arbejde tæt sammen om projektet.