Retspleje

Injuriesag uden forsvarer

En injuriesag mellem Mette Præstegaard, Hirtshals, og Grundejerforeningen Rajens bestyrelse blev mandag ført i Landsretten.

Længere tids uoverensstemmelser i sommerhusområdet Rajen i Hirtshals kulminerede sidste år i en injuriesag, der nu er blevet ført i Landsretten. Arkivfoto: Kurt Bering

Længere tids uoverensstemmelser i sommerhusområdet Rajen i Hirtshals kulminerede sidste år i en injuriesag, der nu er blevet ført i Landsretten. Arkivfoto: Kurt Bering

Grundejerforeningen Rajen valgte at tale sin egen sag, og mødte op i retten uden advokat. Der falder dom i sagen om fire uger. Sagen startede i byretten sidste sommer, hvor Mette Præstegaard fik byrettens ord, for at Grundejerforeningen Rajen havde ekskluderet hende uretmæssigt. Samtidig blev grundejerforeningens formand dømt for injurier, fordi han havde beskyldt hende for at videregive fortrolige oplysninger til en anden sommerhusejer. Men den øvrige bestyrelsen blev frikendt for injurier, og det var Mette Præstegaard og hendes advokat, Hans Mogensen, ikke tilfredse med, for det betød, at Mette Præstegaard skulle betale størstedelen af sagsomkostningerne. Derfor ankede de byrettens afgørelse til Landsretten, hvor sagen blev fremlagt i går. - Jeg mener afgørelsen i byretten var juridisk forkert, og jeg håber og tror at Landsretten vil være enig med mig, siger Hans Mogensen. Han har ikke krævet erstatning til sin klient, men blot mortifikation - berigtigelse af de fornærmelige beskyldninger. - Hvis jeg vinder sagen, vil Landsretten givetvis også ændre byrettens beslutning om betaling af sagsomkostninger, siger Hans Mogensen.