Inkassofirma bliver truet med bombe over telefonen

Politiet har evakueret 50 personer, fordi et inkassofirma bliver truet med en bombe over telefonen.

Der er indtelefoneret en bombetrussel mod inkassofirmaet Lindorff i Horsens torsdag middag.

50 personer er evakueret og området er afspærret, mens politiet venter på, at bombehunde afsøger bygningen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

- Der bliver sagt, at der er en bombe, og vi har ryddet bygningen, og 50 personer er evakueret, siger vagtchef Hans Hoffensetz til Ritzau.

Politiet eller personalet har ikke set mystiske pakker eller lignende på nuværende tidspunkt.

- Vi har ikke gennemgået bygningen endnu, da vi afventer, at vores hunde kommer frem, fortæller vagtchefen.

Der blev ringet til firmaet med bombetruslen klokken 12.24.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst