Inspektionsskib eftersøger Vigsø Bugt for containere

"Poul Løvenørn" sejler i dag fra Struer til Hanstholm for at søge på de to positioner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

¿Inger Kristine¿ fik tirsdag en, måske endda to, af de tabte containere i garnet under fiskeri ud for Hanstholm.

Det er nu endelig besluttet, at inspektionsskibet Poul Løvenørn i dag, lørdag, kommer farvandene omkring Hanstholm for at eftersøge tre af de fire containere, det finske fragtskib "Birka Shipper" fra Mariehamn på Åland for en uge siden tabte på Skagerrak ud for Hanstholm under en storm med vindstyrke 10. Det oplyste inspektoratchef Michael Skov fra Farvandsvæsenet i går, og inspektionsskibets kaptajn, Henrik Lorentzen, bekræftede, at inspektionsskibet formentlig her til morgen er afgået fra Struer til Hanstholm, hvor det ventes at lægge til kaj i aften. Torsdag aften kom Hanstholmkutteren "Inger Kristine" (HM421) ind til Hanstholm med de ødelagte garn, fiskeskipper Erik Petersen, Fjerritslev, er sikker på tirsdag havde fat i den ene container på en position i Vigsø Bugt og muligvis også i en anden et par sømil længere mod vest. Det er især de to positioner, inspektionsskibet i dag skal kigge nærmere på. I går var der forlydender i Hanstholm om, at det finske skibs forsikringsselskab, P&I Scandinavia, København, allerede har besluttet at hæve containerne. Men den oplysning kunne inden redaktionens slutning hverken be- eller afkræftes, idet det ikke lykkedes Thisted Dagblad at komme i kontakt med selskabets direktør, Henrik Nissen, der fredagen igennem sad i møder.