Inspektørens farvel til børnene

Bjarne Rosendahl sagde farvel på sin 25 års jubilæumsdag

Bjarne Rosendahl sluttede i går sin skoletid på Bjergby-Mygdal Skole. Foto: Kurt Bering
Skolevæsen 1. april 2006 06:00

BJERGBY: Det blev en meget begivenhedsrig dag for skoleinspektør Bjarne Rosendahl på Bjergby-Mygdal Skole i går, hvor han både kunne holde 25 års jubilæum som skoleinspektør og samtidigt sige farvel til skolen. Dagen begyndte i fin stil, idet han blev hentet derhjemme i en gammel Mercedes. På skolen var den røde løber rullet ud for at markere, hvor særlig dagen skulle være. Eleverne havde forberedt en festlig sammenkomst, hvor skoleinspektøren blandt andet måtte konkurrere i sang. Efter middag væltede det ind med inviterede gæster til en reception, hvor også skoleinspektørens eget kor, Nordsøkoret, dukkede op for at synge. I aftes blev der sagt farvel til personalet ved en middag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...