Virksomhedsøkonomi

Installatører har oplevet større fald end ventet

Branchens omsætning dykkede med 2,6 milliarder kroner sidste år

Til gengæld for omsætningsfaldet i installationsbranchen i 2013 er forventningerne til de kommende år mere positive end længe set.Arkivfoto

Til gengæld for omsætningsfaldet i installationsbranchen i 2013 er forventningerne til de kommende år mere positive end længe set.Arkivfoto

AALBORG:Omsætningen i installationsbranchen faldt med 5,8 procent i 2013, hvilket svarer til et fald på 2,6 milliarder kroner. Den samlede omsætning i 2013 endte på 42,7 milliarder kroner. Elbranchen står for et fald på 2 milliarder kroner, mens omsætningen i vvs-branchen faldt med 0,6 milliarder kroner.

Tallene fremgår af Markedsstatistik 2014, der netop er offentliggjort af Tekniq Installatørernes Organisation.

– Vi havde forventet en stagnerende omsætning eller et mindre fald, men faldet på 5,8 procent i 2013 er langt værre, end vi havde forventet, siger Rasmus Larsen, statistisk-økonomisk konsulent i Tekniq.

Han forklarer, at det især er den markante opbremsning på solcellemarkedet, et fald i nybyggeriet og usikkerhed om BoligJob-ordningen, som har haft betydning for den faldende omsætning.

– Selvom BoligJob-ordningen blev genindført i 2013, så har usikkerheden medført færre ordrer i første kvartal, ligesom vi havde en lang og hård vinter i 2013, som også har haft en negativ betydning for aktiviteten i branchen i starten af året. Endelig fik de forringede rammebetingelserne for solcelleejere tydelige konsekvenser for branchen i 2013, siger Rasmus Larsen og fortsætter:

– Herudover er det generelt for begge brancher, at der er en utrolig hård priskonkurrence på markedet lige nu, som tvinger virksomhederne til at presse priserne helt i bund. Det påvirker også omsætningen negativt.

Markedsstatistik 2014 tyder dog også på, at omsætningen stiger beskedent igen i 2014 og 2015, ligesom virksomhedsejerne generelt forventer bedre tider.

- Forventningerne til de kommende år er generelt mere positive, end vi har set længe. Det er især på grund af bedring i dansk økonomi, ligesom en række byggeprojekter er i startfasen eller allerede i gang. Det gælder især alment boligbyggeri, hospitalsbyggeri og infrastrukturprojekter, siger Rasmus Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst