Teater

Instruktør til revy er fundet

ØSTERVRÅ:Ny instruktør for Østervrå Revyen bliver Børge Nedergaard. Efter et langt sejt træk lykkedes det i elvte time at finde en instruktør til Østervrå Revyen. Den nye instruktør har tidligere instrueret Brønderslev Revyen i nogle år samt Sygehusrevyen på Skejby Sygehus. Privat er han bosat i Vester Hjermitslev. Revytruppen er nu for alvor trukket i arbejdstøjet, og gået i gang med at samle ideer og forslag til årets revy. Derfor indkaldes der mandag aften den 6. juni til idemøde på Østervrå Bibliotek Alle interesserede er særdeles velkomne med gode lokale historier, brølere, skøre indfald eller i det hele taget, hvad der kan bruges til en god lokalrevy.