Gymnastik

Instruktører hædret med sølvnåle

AARS:To af Aars Gymnastikforenings mange energiske instruktører blev i forbindelse med den store forårsopvisning i lørdags hædret med sølvnåle for 10 års indsats. I virkeligheden har de to, Finn Andersen og Nels Bjarne Johnsen, været med i mange flere år, men de har ind imellem holdt pause. De har også begge tidligere været medlemmer af foreningens bestyrelse, så hæderen var fuldt fortjent, fastslår bestyrelsesformand Niels Hald.