EMNER

Integration handler om hele familien

I gang med projekter om blande sig

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn kommune har for alvor sat fokus på integration, og med projektet Skole-Fritid For Etniske Minoritetsgrupper bliver der nu gjort op med fordomme om, at integration betyder problemer - og har noget med kriminalitet at gøre. - Det handler om at få fat i hele familien, der hedder noget andet end et traditionelt dansk navn, siger SSP-konsulent Erik Graves fra Frederikshavn Kommune, der står bag initiativet, der blandt andet omfatter netværk med 18 familier af anden etnisk herkomst end dansk. Baggrunden for projekterne er, at der er en gruppe folk i Frederikshavn, der tilhører en anden etnisk gruppe end dansk - og disse personer har en manglende motivation for at søge samvær med andre danskere. God kontakt To gange om ugen tilbydes udvalgte børn og unge lektiehjælp - og hele deres familier inviteres til at være med. - Her får vi så utrolig god kontakt til de voksne. Det er voksne, vi gerne vil have fat i netop ved, at de også har nogle ressourcer, som vi og de kan bruge ude i det frivillige netværk. I kraft af at de kommer og er sammen med deres børn, får de information om hvad, byen egentlig kan tilbyde, siger Erik Graves. Foreningslivet Selv om Erik Graves nødig vil tale kriminalitet og integration, så understreger han, at netværket kan være med til at hindre gruppedannelse og kan forebygge kriminalitet. - Tidligere har vi fokuseret meget på de unge, og det er fint, men det er hele familien, vi skal have fat i, for så kan vi virkelig få flyttet nogle barrierer til gavn for os alle, siger Erik Graves og fortsætter: - Det drejer sig om, at de familier har et behov for at komme ud blandt andre danskere, og her i Frederikshavn har vi et godt foreningsliv, der spiller en central rolle, og det er vigtigt, at der er nogle voksne fra minoritetsgrupperne, der også har lyst og behov for at komme ud i foreningerne, siger Erik Graves. I den forbindelse er det vigtigt at klæde ”foreningslivet” godt på. Det vil sige, at gøre ledere, instruktører, lærere og så videre klar til at møde mennesker fra en anden kultur end den frederikshavnske. - Det tror da pokker, det af og til går galt, når man tænker på forskellene på det sproglige. Mens det arabiske sprog er et følelsessprog, så er det danske rationelt. Det vil sige, når man som dansker taler med en araber, så taler man ofte forbi hinanden. Der er simpelthen al mulig grund til, at der nemt kan opstå kommunikationbrister. Og det er vigtigt, at vi som danskere har den viden, når vi i foreningslivet møder for eksempel arabere, fortæller Erik Graves. De projekter, der kører i øjeblikket, har hentet viden og inspiration fra flere lokale sportsklubber i byen. Blandt andet bokseklubben, basketball-klubben og karateklubben har gode erfaringer med, hvordan man får fat i de etniske grupper - ikke mindst folk fra det tidligere Jugoslavien. Det er erfaringer, som andre klubber og foreninger fremover kan drage nytte af. Værdinormer - Integration er ikke et spørgsmål om at lave aktiviteter, så alle der ikke hedder Jens eller Peter samler sig et sted og laver en klub eller en forening. Det drejer sig om, at alle skal have mulighed for at være med på kryds og tværs af, hvor man kommer fra. Hvis vi får skabe fælles værdinormer, så når vi langt, mener Erik Graves. Dansk Idrætsforbund kommer til foråret til Frederikshavn om fortæller om, hvordan andre kommuner og foreninger har tacklet det at få integreret flere nationaliteter, og dermed får det frederikshavnske foreningsliv yderligere redskaber til at tage imod alle uanset, hvor man kommer fra.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst