EMNER

Integrationen af unge går dårligt

FREDERIKSHAVN:Integrationen af de børn og unge, der kommer til Danmark for eksempel som 14-årige, går dårligt. Det mener Henrik Hansen og Karen Filtenborg. De er lærere i modtageklasserne på Munkebakkeskolen og har tæt kontakt med børn og unge i de to første år, de er i Danmark. De tosprogede elever kan ikke nå at lære så meget dansk på to år, at de kan klare sig på lige fod med deres danske klassekammerater og har derfor svært ved at indfri deres egne og familiens ambitioner. Men samtidig kritiserer lærerne især pigernes forældre for ikke at lade dem deltage i aktiviteter i fritiden sammen med danske unge. Pigerne må ikke være ude om aftenen, og går derfor ikke i ungdomsskole. De må heller ikke tage med på studierejser eller lejrskoler. - Pigerne sidder meget derhjemme. De laver smukke dekorationer og tegninger, og de er helt vilde med at se romantiske indiske film. Deres hverdag er totalt forskellig fra danske piger i 8. klasse.