Udlændingepolitik

Integrationen er ikke god nok

PLADS TIL ALLE? - Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere er lavere end i 1985

KØBENHAVN:Selv om der er gjort meget for at få flere indvandrere i job, viser nye tal, at integrationen på arbejdsmarkedet går meget langsomt. Set i forhold til 1985 er integrationen på arbejdsmarkedet i dag rent faktisk blevet ringere, mens situationen har bedret sig en anelse set fra 1998 og til i dag. Det er konklusionen i den nye rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed "Indvandrerne og arbejdsmarkedet", som sætter fokus på indvandrere af ikke-vestlig herkomst fra eksempelvis Tyrkiet, Somalia, Iran og Pakistan. Rapporten viser, at i 2001 var 46 procent af de voksne indvandrere af ikke-vestlig herkomst i job. Det er en stigning i forhold til 1994, hvor blot hver tredje var i job. Alligevel er der ikke grund til overdreven optimisme, idet undersøgelsen samtidig viser, at beskæftigelsesfrekvensen rent faktisk er faldet i forhold til 1985, hvor 52 procent af gruppen var i arbejde. Så der er meget at tage fat på endnu, erkender integrationsminister Bertel Haarder (V). - Det er ikke udlændinge, men det danske velfærdssamfund, der har fået dårlige karakterer med denne rapport. Disse udlændinge er gennemgående stærke og kunne klare sig meget bedre uden offentlig hjælp, hvis vi var bedre til at stille krav, sagde Bertel Haarder ved præsentationen. Integrationsministeren pegede på følgende løsninger til at få flere udlændinge i arbejde. - Jeg vil prøve at undgå, at så mange går i aktiveringsfælden, og undgå, at så mange går i danskundervisningsfælden. For problemet er, at mens man lærer dansk, bliver man invalideret. Jeg vil gerne have flere i arbejde direkte fra asylcentrene, sagde han. - En stor integrationsfremmende faktor er lyden af pengekasser, der smækker i. Så kan du bestride et job, skal du i arbejde. Vil du ikke, skal pengekasserne ude i kommunerne smækkes i. Og det gælder ikke bare for indvandrere, sagde Bertel Haarder. - Noget af det dummeste, man kan sige, er, at vi da ikke vil have disse skopudserjob. Vi skal altså have adgang til, at man kan være på det danske arbejdsmarked, selv om man ikke er en fuld arbejdskraft. Det er derfor, at det er så utroligt godt, vi har fået arbejdsmarkedets parter med til virksomhedspraktik, sagde Bertel Haarder. Men forpligtelsen går også til arbejdsgiverne. En ret stor andel af de jobsøgende indvandrere og efterkommere i undersøgelsen, nemlig 37 procent, angiver, at de har følt sig diskrimineret på grund af deres etniske oprindelse. - En masse arbejdsgivere gør det smadder godt, men der er også mange, som rent ud sagt diskriminerer. Det er meget svært at gøre noget ved, men her skal vi altså prøve at få nogle flere til at se udlændinge som en ressource, sagde Haarder. Indvandrerne fra de ikke-vestlige lande kostede i 1999 det danske samfund 9,5 milliarder kroner, og det tal er lavt sat ifølge Bertel Haarder, idet der ifølge ham er flere udgifter blandt andet til fængselsvæsnet og tvangsfjernelser af børn, som ikke er indregnet. Også Socialdemokraternes tidligere udlændingeordfører Ritt Bjerregaard sagde ved præsentationen, at der må gøres noget, og at partiet regner med at skulle være med til at udforme integrationspolitikken. - Det er helt uholdbart, at de ikke-vestlige indvandrere, der udgør 5 procent af befolkningen, modtager 35 procent af kontanthjælpen. Problemet er, at vi har betragtet den gruppe som sociale tilfælde. Man er nødt til målrettet at satse et andet sted, hvis man skal få den gruppe ud på arbejdsmarkedet. Jeg mener blandt andet, at vi må yde en meget mere solid indsats på grundskoleniveau for ikke at få en ny underklasse, sagde hun. - Vi skal have de mennesker i arbejde, og vi skal gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Vi kan ikke fortsætte en udvikling, hvor vi skaber en ny underklasse. De fleste vil være i stand til at arbejde. Men vi har ikke været dygtige nok til at få dem i arbejde. Det må vi se at få løst, sagde hun. Rapporten understreger, at det er utilfredsstillende, når andelen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommer på arbejdsmarkedet kun er halv så stor som for danskernes vedkommende. Udviklingen er endnu mere uheldig, når man tager i betragtning at Danmark siden midten af 1990'erne har været præget af økonomisk højkonjunktur med deraf følgende mangel på arbejdskraft. Alligevel er der generelt set ikke kommet væsentligt flere indvandrere og efterkommere i arbejde, konkluderer fonden. Rockwool Fondens tal viser, at der sidste år var knap 200.000 indvandrere og efterkommere fra blandt andet Tyrkiet, Somalia, Iran og Pakistan i Danmark. Og fordelt på etniske grupper er der stor forskel på, hvor mange procent, der er i arbejde. Ifølge Rockwools tal er de indvandrede polakker bedst til at integrere sig på arbejdsmarkedet, tæt efter følger de indvandrede vietnamesere og deres efterkommere, mens de indvandrede somaliere og deres efterkommere var dårligst til at integrere sig på arbejdsmarkedet. Ifølge Rockwool Fonden er der flere forskellige barrierer, som hindrer integrationen af indvandrerne. En af de væsentligste årsager til den ringe integration er blandt andet, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere er præget af ringe uddannelsesbaggrund og dårlige danskkundskaber. Samtidig har mange indvandrere en meget svag kontakt med det danske samfund. Det gør sig især gældende for kvindernes vedkommende. /ritzau/