Integrationen har fået et løft

Flygtninge i job efter at kommunen har overtaget opgaven

HADSUND:Det synes at have givet flygningeintegrationen et betragteligt løft, at Hadsund Kommune ved årsskiftet overtog opgaven. I de to foregående år blev integrationen varetaget fra Flygtningekontoret i Skørping, som oprindeligt blev etableret på grundlag af et samarbejde mellem syv himmerlandske kommuner. I løbet af de to år lykkedes det ikke at få en eneste flygtning fra Hadsund ud i almindeligt arbejde. - En kom i uddannelse, og en anden flyttede, siger Carsten Kaalbye, afdelingsleder i Hadsund Kommune, som desuden oplyser, at en stor del af flygtningene var ganske uafklarede i forhold til deres fremtid i Danmark. Det forhold har ændret sig markant på bare otte måneder. I den periode er det lykkedes at få fire flygtninge i almindeligt arbejde, hvilket indebærer, at de og deres ægtefæller nu er fri af offentlig forsørgelse. To er i gang med at kvalificere sig til social- og sundhedshjælperuddannelsen og synes også på vej ud. Samtidig er alle flygtninge nu ”afklarede”, hvilket betyder, at der er lavet en plan for deres videre forløb. - Jeg tror, at man på flygtningekontoret har fokuseret meget på det omsorgsmæssige og det sociale, mens vi målrettet sigter på at integrere via arbejdsmarkedet, siger Carsten Kaalbye, som oplyser, at man anvender de samme ressourcer nu som før. I stedet for at betale til Flygtningekontoret har man ansat en ekstra sagsbehandler på rådhuset, der dog ikke udelukkende beskæftiger sig med flygtninge. - Opgaven er fordelt ud på alle vore sagsbehandlere, dels for ikke at gøre os for sårbare, dels fordi det nok vil blive for hårdt udelukkende at beskæftige sig med flygtninge, forklarer Carsten Kaalbye med henvisning til, at mange af flygtningene døjer med traumer. Han angiver flere årsager til, at der nu er kommet skub i tingene. - Der er nu skabt sammenhæng i tingene, så den der rådgiver og planlægger sammen med flygtningene også er den, der kan bevilge de nødvendige midler. Det gør sagsbehandlingen mere smidig og mindsker risikoen for misforståelser. Flygtningene oplever ikke, at de bliver stillet et eller andet i udsigt, som så ikke holder, siger Carsten Kaalbye. Flygtning hjælper flygtninge Han påpeger desuden, at forvaltningen fra start arbejdede ud fra det klare budskab fra politikerne, at der skulle skabes resultater. Og endelig giver han en stor del af æren til Edin Hajder, der tidligere har arbejdet som sagsbehandler og beskæftigelsesvejleder i Hobro, men som nu driver firmaet PlusConsult. - Edin Hajder har kørt et kursus med otte deltagere og har netop startet et nyt. Og det fungerer fint. Flygtningene står i kø for at komme med på et af hans kurser, siger Carsten Kaalbye og rammer dermed en pil igennem myten om, at flygtningene ikke ”gider at arbejde”. Gruppeleder Lene Andersen modtog henvendelsen fra Edin Hajder, der selv er bosnisk flygtning. Hun er glad for, at man sagde ja, og mener, at han især er god til at give flygtningene et realistisk billede af, hvad deres kompetencer rækker til. - Problemet er ikke manglende vilje, men snarere manglende viden om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Hvis man har hjulpet sin onkel med at lægge tag en sommer, så er man ”tømrer”, og det går jo ikke rigtigt i Danmark, forklarer Lene Andersen med et eksempel fra virkeligheden. Af de 40 bosniske flygtninge, Hadsund Kommune modtog i 1997, er der i øvrigt kun fem tilbage, som er afhængige af økonomisk hjælp fra kommunen. Den gruppe man især arbejder med nu, består af afghanere og kosovoalbanere, der ifølge Lene Andersen er dårligere rustede til det danske arbejdsmarked. De talte ved årets begyndelse 37 voksne personer, men altså nu kun 29, som modtager til livets ophold fra kommunens kasse. Byrådsmedlemmerne fik forelagt resultaterne på det nys afholdte budgetseminar. Mogens Jespersen (V) erklærer sig tilfreds med, at der nu omsider synes at være kommet skub i tingene. - Det er blevet bedre, men det må gerne blive endnu bedre, siger han, mens borgmester KarlChristensen (S) erkender, at det bliver et ”langt sejt træk” at få restgruppen af flygtninge væk fra offentlig forsørgelse. Ifølge Carsten Kaalbye er man da også indstillet på at tage flere redskaber i brug. Han knytter blandt andet forhåbninger til den nyetablerede Formidlingsenheden Østhimmerland. For kommunen er der et klart incitament til at arbejde hurtigt, eftersom udgifterne til integration dækkes 100 procent af staten i de første tre år, men herefter kun med de almindelige satser, typisk 50 procent. P.t. er 15 flygtninge på vippen til at passere skæringsdatoen for den statslige støtte.