Intens oplevelse i en gammel Kadett

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den ombyggede Kadett fra Auto College Aalborgs skolepraktik klarede sig ganske flot i duellerne på Ørnedalsbanen.

AALBORG:Eleverne på Auto College Aalborg’s skolepraktik har brugt mange timer på at omdanne tre Opel Kadetter til næsten fuldblods baneracere.

Forarbejdet har været spændende - men den intense oplevelse af brølet fra motoren ud af en banestrækning havde de endnu tilbage at opleve.

I hvert fald lige ind til de nåede frem til Ørnedalsbanen ved Sæby - alle 20 elever fra Auto College Aalborgs skolepraktikværksted.

Med sig havde de en af ombyggede Opel Kadetter, som i løbet af eftermiddagen blev kastet rundt på banen sammen med tre VW Golf-biler, som Ørnedalsbanen havde udlånt.

Ørndalsbanen havde også stillet en løsleder, Heidi Jensen, og en dommer, Kaj Frederiksen, til rådighed, så løbene kunne afvikles forsvarligt.

Inden eleverne fra Auto College Aalborgs skolepraktik blev sluppet løs på Ørnedalsbanen skulle banen og dens mange sving demonstreres. Det var overladt til Daniel Svenningsen, der fører årets konkurrence om Danish Rallycross Championship.

Nervepirrende dueller

Dagen kom til at byde på en række løb med nervepirrende dueller, opsigtsvækkende kørsel og to bulede biler. Men ikke alene overlevede den medbragte Kadett strabadserne. Den viste sig faktisk at være ret velkørende.

Så efter en hyggelig dag med grill, motorlarm og ganske meget bilsnak kunne skolepraktikeleverne drage hjem med bevidstheden om, at de havde bygget en ganske vellykket baneracer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden