Musik

Intense døgn

HVIDSTEN-GRUPPEN:Endnu har jeg ikke set filmen om Hvidsten-gruppen. Men jeg har læst Axel Holms bog fra 1945 om dem. Forfatteren beretter bl.a. om deres sidste intense døgn i celle 2 i Vestre Fængsel, inden de otte af Hvidsten-folkene og Christian Ulrik Hansen blev henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944: I dagene op til den krigsret, de skulle stilles for, sad Hvidstengruppens ti mænd i celle 2 i Vestre Fængsel. De delte også celle med Christian Ulrik Hansen. En af Hvidsten-folkene, Venning Stensgaard, havde fået smuglet et eksemplar af højskolesangbogen ind. Hvis de blev trætte af at spille kort eller af at blive ved med at snakke om deres udsigter, eller hvis humøret var langt nede, tog de sangbogen frem og gav sig med Venning Stensgaard og Niels Fiil som forsangere til at synge den ene sang efter den anden. Hver aften kl. 20.30 holdt de andagt. Til aftenandagten satte de sig på deres taburetter, mens Chr. U. Hansen stillede sig op mod vinduet til gangen. Det var ham, der ledede andagten. Denne unge teologiske student var deres præst. Han virkede betagende på dem. Han stod i det svindende dagslys, som faldt over hans stride, meget lyse hår, så det blev rødt. Hans blå øjne skinnede mærkeligt forklaret og drømmende. Hans stemme var som blød musik. Skønt han kun var 23 år, talte han, så selv de meget modne mænd i cellen undrede sig over hans erfaring. Alle, endog dyrlægen, som ikke regnede sig som kristen, lyttede og var ganske stille. Chr. U. Hansen begyndte med at læse noget fra Bibelen, men oftest gik han ud fra Jakob Knudsens salme: Tunge, mørke natteskyer op ad himlen drager. Hjem til skovs af marken flyer hist de sorte krager. Skumringen sig breder ud, det er mørkt omsider. Vær os nær, du kære Gud, medens natten lider. - Så levede hans tunge bondeansigt, og han voksede og var ikke mere blot et menneske, som de andre, men en Herrens tjener, og hans røst fyldte rummet med en stille vellyd. Hver aften, når de havde sunget den sidste sang, vaskede og barberede de sig for at være parate til at møde i krigsret og blive skudt næste dag. Derpå rullede de deres madrasser ud, og når alle havde lagt sig, bad Chr. U. Hansen Fadervor højt.