Interesse for at købe gammelt herresæde
Det psykiatriske bosted Visborggaard får ikke lov at stå ubrugt hen
VISBORGGAARD: Allerede inden Region Nordjylland officielt har sat Visborggaard til salg, har man fået tre-fire seriøse henvendelser fra potentielle købere, skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.
Oplysningen kommer fra formanden for regionens rådgivende udvalg for specialområdet, Mogens Ove Madsen (S), der er fortrøstningsfuld med hensyn til at få det gamle herresæde solgt.
- Det jeg hører er, at de er købere, der ikke har problemer med at finde penge. En af dem skulle være interesseret i at indrette Visborggaard til jagtdomicil. Rold Skov ligger jo ikke så langt derfra, siger Mogens Ove Madsen.
I efteråret nedsætter regionen et byggeudvalg, som blandt andet skal tage stilling til, hvornår Visborggaard skal udbydes til salg og på hvilke betingelser.
Efter planen flytter beboerne i efteråret 2015 til et nybyggeri, som projekteres i Hadsund. Ejendommen kan godt handles inden flyttedagen.
Visborggaard er ved den seneste ejendomsvurdering vurderet til 7,4 millioner kroner. Værdien af grunden er 6,734 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.