EMNER

Interfjord udvider på havnen i Frederikshavn

Virksomheder er klar til at ansætte nye medarbejdere

Direktør Jens Holmgaard Pedersen byder velkommen til to nye medarbejdere, Mads Emil Beenfeldt og Henrik Møller Nielsen.

Direktør Jens Holmgaard Pedersen byder velkommen til to nye medarbejdere, Mads Emil Beenfeldt og Henrik Møller Nielsen.

FREDERIKSHAVN:Et koncept med personlig kontakt til kunden, internationale transportløsninger og god service har vist sig også at slå an i Nordjylland.

Siden transportvirksomheden INTERFJORD A/S med hovedsæde i Glyngøre den 1. januar 2011 etablerede selvstændigt selskab på Havnepladsen i Frederikshavn, har firmaet kun oplevet stigende aktivitet og vækst i det nordjyske.
Det fortæller adm. dir. Jens Holmgaard Pedersen, og han tilføjer, at selskabet i Frederikshavn på grund af den øgede travlhed netop har ansat to nye medarbejdere.
- Således er den samlede medarbejderstab i Glyngøre og Frederikshavn nu oppe på 25 i alt, oplyser direktøren.
INTERFJORD Frederikshavn har 1. august ansat Mads Emil Beenfeldt, 28 år, som ny speditørelev. Han har netop afsluttet supplerende kurser i afsætning, erhvervsjura og virksomhedsøkonomi, og han kommer til sit nye job med yderligere erfaring fra et tidligere arbejde hos Skancolour. Desuden har han læst jura på Aalborg Universitet.
Fra 1. oktober er Henrik Møller Nielsen, 27 år, også ansat som ny speditørelev i INTERFJORD Frederikshavn.
Han er uddannet salgs- og indkøbsassistent hos Tøjeksperten A/S, og han har netop afsluttet en handelsøkonom-uddannelse med speciale i International Indkøb og Supply Chain Management.
- Efter sommerferien planlægger vi desuden at udvide med en fuldtids lager- og kurermedarbejder, der bl.a. skal bistå Frederikshavn-afdelingen med den daglige afhentning af kurerforsendelser, siger Jens Holmgaard Pedersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.